Lime Egnsarkiv

Lime og Omegn Lokalhistoriske Forening blev stiftet i 1995, og Egnsarkivet bestyres af en kreds af borgere fra Lime og omegn, og som har stort lokalkendskab.
 
Formålet som lokalhistorisk arkiv er at indsamle, registrere, opbevare og formidle vidnesbyrd om områdets lokalhistorie. Hvis du savner svar på lokale spørgsmål, kan de næsten helt sikkert fås i Egnsarkivet.
 
Aflæg os et besøg, få en lokal snak, så kan du samtidig se hvad arkivet består af. Vi har masser af billeder og lokale oplysninger, som du i ro og mag kan gennemse. Kom evt. og find ud af hvem der tidligere har boet i jeres hus eller ejendom, hvordan bygningerne tidligere så ud, og om der evt. findes et gammelt foto.
 
Arkivet har en stor samling af mange forskellige ting, som kan være med til at fortælle om Lime og omegns fortid, om mennesker, gader, bygninger, begivenheder m.v.
 
Vi er altid klar til at modtage lokale arkivalier og information, og alle er velkomne til at besøge os og benytte vor læsestue.

Smid ikke gamle papirer og foto væk.

Lokalarkivet i Lime modtager meget gerne materialerne.

Arkivet modtager gerne fotografier, dokumenter samt andet materiale, der har med egnen at gøre. Der vil blive taget fotokopier af alt indleveret materiale, og det vil blive afleveret tilbage, hvis det ønskes.

Med venlig hilsen

Egnsarkivet